Hypnoterapi

Liane Kallerup

Psykoterapeut

Hypnose er et fantastisk redskab.

Stort set alle mennesker kan komme i hypnose. Det er en afslappet tilstand, hvor din kritiske sans passiviseres.

Det kan opleves lidt som hvis du dagdrømmer og falder i staver. Din underbevidsthed får ro til at rydde op og give slip.

Under og efter en behandling vil du kunne huske alt. Terapeutisk hypnose har ikke noget at gøre med "scene"-hypnose.

 

Hvad er hypnoterapi?

Der er forskel på en hypnotisør og en hypnoterapeut.

En hypnotisør kan hjælpe folk til dyb afslappelse, komme i hypnose og her give dem gode, positive "forslag" til forandring.

En hypnoterapeut arbejder terapeutisk med hypnose.

 

Der findes flere værktøjer;

Et kan være at du bliver ført tilbage til tidligere hændelser i dit liv. (regression)

Hændelser der forhindrer dig i at leve dit liv helt og fuldt.

Du får hjælp til at ændre dem, ved at tilføre voksne ressourcer eller se det fra andre synsvinkler.

I hypnoterapi arbejdes der bl.a. også med "Suggestioner" - gode forslag til synsvinkler og handlinger.

Og med det indre barn- eller gestalt terapi.

"Reframing" som betyder at omdefinere, det en given situation betyder for dig.

Samt med "Progression", så man kan se frem mod en positiv forandring og fremgang.

 

Hvordan foregår behandlingen?

En behandling varer ca. 1 til 1½ time.

Den indledes med en grundig samtale, hvor adfærdsmønstre og problemer belyses.

Efter indledende samtale vil klienten blive lagt i hypnose, hvorfra jeg vil arbejde med de værktøjer der skal til for at skabe en udvikling, skræddersyet til den enkelte klient. Ved afslutningen på behandlingen vækkes klienten igen.

Ved første samtale, vil du blive introduceret yderligere til hvordan hypnosen vil foregå og får selvfølgelig også mulighed for at stille spørgsmål.

 

Hypnoterapi er korttidsterapi

2 – 3 behandlinger er i de fleste tilfælde nok.

Enkelte bliver problemfri efter bare en behandling, og andre har måske brug for fem behandlinger.

Ændringen er varig og påvirker ens liv positivt, ofte også på andre områder end man har forventet.

Copyright © All Rights Reserved